Originaltekster

til stykker med forandret innhold

39(40)    Staaer den Ceremonialske Kirke-Lov endnu ved Magt?
Ney, dens Ceremonier og Ofringer vare ikkun evangeliske Forbilleder paa Christum, som haver afskaffet den ved sin Tilkommelse.  
(Col. 2:16-17.  Efr. 10:1.)

43(44)     Har Gud paa ingen anden Maade aabenbaret sin Lov?
Jo, han har ogsaa givet den synlig og udvortes beskreven paa tvende Steentavler.

45    Hvor gav hand Loven?
Paa Sinai Bierg, med Torden og Lyn-Ild til Tegn af hans brændende Nidkiærhed imod Overtrædere.

46(48)    Hvad er da Lovens rette Brug og Nytte?
1)Den overbeviser de Ubodfærdige om deres Synd, samt Guds Vrede over Synden.
Rom. 3:20. “Ved Loven kommer syndens Erkiendelse.”
2)Den ænsgter og driver de Bodfærdige til at søge Christum.
Gal. 3:24. “Loven er vor Tugtemester til Christum.”
3)Den underviser de Troende om, hvad de skulde gjøre og lade.
Ordspr. 6:23: “Thi Budet er en lygte og Loven et Lys, og Tugtens Straf er Livets vei. “

104(107)    Hvorfor begynder dette og alle øvrige Bud med de Ord: Vi skulde frygte og elske Gud?
Det sker for at vise, hvorledes alle sande Christendomsdyder maa ikke være en blot udvortes Ærbardhed og borgerlig Retfærdighed, men de maa komme inden fra af et kiærligt og gudfryktigt Hiertelag. De maa være rette Troens saa og Kiærligheds og Gudfrygtighedens Frugter, hvis de skal tækkes Gud, og være bedre end Pharisæernes Retfærdighed.

113(116)    Foruten Sir. 23:11og 13 har Pontoppidan også med Sir. 23:12 og 14: “Thi som en Svend, der bliver stedse hudstrøgen, fattes ikke Ribler, saa er og den der sverger og nevner ham alltid, jo ikke reen for Synd. -  - Forseer hand sig deri, da er hans Synd over ham, men skiøtte hand det ikke, da syndede hand dobbelt.”

132(135)    Hvem forsømmer Guds ord?
Den, som uden sand Fornødenhed bliver hjemme af Kirken paa de bestemte tider. Ebr. 10:25 “Lader os ikke osv. - “

133(136)     Hvem foragter Guds Ord?
Den, som ved dets Hørelse osv.

143(146)Maa jeg da ogsaa sørge for Legemet?
Ja, i sin rette Orden og til Nødtørft. Eph. 5:29: “Aldrig haver  -. “

147(150) Hvem er da min Næste?
Alle Mennisker, være sig ædle eller  uædle, Christne eller Hednin­ger, onde eller gode, Venner eller Fiender, særdeles de vi veed at lide Nød, og kan hjælpe. Ap.gj.17:26. “Al Menniskens Slægt osv. “

157(161)    Hvem forstaaes under Faders og Moders navn?
Først vore naturlige Forældre, dernest alle de, som paa nogen Maade have at byde og raade over os, saasom Øvrigheds Personer, Formynders, Huusbonder, Præster, Skole-Mestere og deslige, som alle ere Forældre, hver efter sin Stand.

162    Hvor mange Hoved-Stænder ere der til?
Trende, nemlig:      
1)Regjerings-Standen, i hvilken Konger, Fyrster og andre Øvrigheds Personer  ere Forældre, men Undersaatene deres Børn.
2)LæreStanden, i hvilken Præster og SkoleMestere ere Forældre, mens deres Disciple og Tilhørere Børn.
3)HuusStanden, i hvilken Fader og Moder, Huusbonder, Hustruer, Formyndere, Veldædere og ærlige gamle Folk bør agtes som Forældre af Børn, Børnebørn, StifBørn, Tieneste-Folk, Myndlinge og andre unge.

163(181)    Hvad er Børnenes Pligt imod Forældrene?
Med Hierte, Ord, Gebærder og Gierning at ære, elske, tiene og adlyde dem, endogså da, naar Børnene ere myndige, vise, rige og anseelige, samt at bede for dem.

164(182)    Maa et Barn vel gifte sig uden sine Forældres Villie og Samtykke?
Ney, thi det er, at giøre dem stoer Bedrøvelse.

178(169)    Hva er Øvrighedens Skyldighed imod Undersaatterne?
At elske dem, søge deres timelig og ævig Velfærd, holde Fred og god Orden med at straffe det Onde, og belønne det Gode.
Rom. 13, 4. “Hand er Guds Tjener osv.

179.1 (184.1)    Hvad er Huusbonders og Madmødres Pligt imod deres Tieneste-Folk?
1)At give dem deres tilbørlige Kost og Løn i rette Tid.
3. Mos. 19:13 “Lad ikke Daglønnerens osv. “                   

186(191)    Straffer Gud da Børnenes Ulydighed, ligesom; hand belønner deres Lydighed imod  Forældrene?
Ja, der paa have vi et stoert Exempel udi Absalon, Davids gjenstridige Søn, som med sit Haar ble hængende i en Eeg, og igjenemstungen med trende Spyd.   2. Sam. 18:9-15.

187(192)    Hvad ondt forbydes i det femte Bud?
Allehaande forsættelig Mord og Manddrab, som ikke skeer efter Øvrigheds Dom og Befaling, men af egen Hevngjerrighed.

188(193)    Hvor mange slags Mord  er der til?
To slags, nemlig det grove, ved virkelig Gierning, og det Subtilere eller Finere, ved Hiertets Had, Mundens Ord og Ansigtets Gebærder.

197(202)    Maa man da tage Livet af sig selv?
Ney, det er at dræbe Legeme og Sjel tillige, og lukke Naadens Dør til, saasom Judas det fordervelsens Barn.

204 (209)    Hvorledes skal en Ægte-Mand forholde sig imod sin Hustrue?
Han skal trolig elske, ære, styre, regiere og forsørge hende, saa og med Taalmodighed bære hendes Skrøbelighed, bede for hende og søge hendes Siæls Salighed..   Col.3:19  

205(210)    Foruten 1 Mos 3:16 har Pontoppidan også med  1 Cor 7:34: “Den som er gift, haver omhyggelighed for det, som høre Verden til, hvorledes hun kand behage Manden”.  1. Cor. 7:16.  1. Pet. 3:1.

208(213)    Hvad Ondt forbydes os i det siette Bud?
209Horerie, Ukydsked, Blodskam, bædstidske Utugt, Legemets Besmittelse, Ægte-Stands Foragt, Lyst til fremmed Deylighed, og allehaande Urenlighed i Tanker, Ord, Gebærder og Gierninger baade i og uden Ægteskab.

211(215)    Hvad er Horerie i Ord?
Al liderlig og ubluferdig Tale, liderlige Bøger, Romæner, Viser og Sange, Giekkerie og Narrerie, som gaar ud paa Utugt, eller i det mindste strider imod ret christen Alvorlighed.

217(221)    Hva er de da som optænder de onde Kjøds-Lyster?
Særdeles Fraadserie og Drukkenskab.

(225)    Hvad er der mere, som kan friste til Ukydskhed?
Ørkesløshed, liderligt Selskab, Romæner og løsagtige Elskovsbøger eller Billeder, letfærdige Lege, Dands, Skue-Spil, og alt det, som føder Øyenslyst, Kiøds-Lyst og et overdaadigt Levnet.

227.2(233.2)    Den Tienere, Haandværkes-Mand, eller Daglønnere er en Tyv, som for fuld Betaling ey giør Fyldest i Arbeidet, eller slaar noget under.   2. Tess. 3:10 “Dersom nogen osv. - “

244.3(250.3)    Naar Procuratoren forsvarer Løgn imod sin Samvittighed. 2. Mos. 23:1   “Du skal ikke osv. “

273(280)    Hvilken er den første Aarsag?
Guds retfærdige Vrede og Nidkiærhed, som truer med å straffe alle modtvillige Overtrædere.

345(352)    Hvad har Gud skabt?
Himmel og Jord, og alt det, der er udi, nemlig Soel, Maane, Stierner, Planeter, Elementer, Dyr, Fugle, Fiske, Orme og en utallig Mængde af andre ting, som tiener til Guds ære og vort Gavn; skiønt vi ey kiende dem alle.  1. Mos. 1.

417(424)    Maa da enhver Christen, som en åndelig Præst paatage sig det offentlige Lære-Embede?
Ney, der til hører Guds kald ved Øvrigheden. Men i daglig Omgang og ved Leylighed at lære, trøste og opbygge hverandre, er alle Christnes Kald og Pligt.   1 Tess.  5:11 “Derfor formaner osv. “

603.3(610.3)    Vort Kiød eller onde Natur, saasom den nærmeste og farligste Fiende, frister os med onde opstigende Lyster og Tilskyndelser.   Jac. 1:14 “Hver fristes naar osv.”

660(669)    Hvad godt lover da Mennisket Gud i Daabens Pagt? 
Dette, at hand vil forsage, afsige og imodstaae Dievelen, og alle hans Gierninger, som er Syndens Trældom, og alt hans Væsen, nemlig denne Verdens Pragt, saa og at hand vil troe på Gud Fader, Søn og Hellig Aand

663(672)     ..... Og Sindet saaledes efterhaanden, ved lige Skikkelse med Verden, bliver verdsligt, forfængeligt, uaandeligt og kiødeligt, hvortil Forældrene gemeenlig, ja tidt med stor Flid, ere den største Aarsag osv.

678(687)    Hvilke Synder skal man bekiende?
Ikke alle Skrøbeligheds Synder, som desværre! ere fleere, end vi selv veed, men de, som særdeles trykke, nage og forurolige Samvittigheden. Dog giøres her af ingen Papistisk Samvittigheds Tvang, ligesom det kunde ikke forlades, hvad der ikke i Særdeleshed ble skriftet, men saadan særdeles Bekiendelse skeer alene for sin store Nyttes Skyld osv.

713(722)    For hvem er den hellige Nadvære indsat?
For sande Christne, som er af den Alder og Skiønsomhed, at de kand prøve sig selv, men ey for afsindige Folk eller umyndige Børn.

Fra: “Kort sammendrag” pkt. 24:  
“Den Hellig Ånd kalder alle Mennisker alvorlig til denne Salighed og virker kraftig ved Naade-Midlerne, Odet og de tvende Sacramenter; men viser tillige en vis Orden, i hvilken alle Mennisker erlange den forhvervede Salighed.